Hurra, Eurotechnic fylder 40 år!
EuroTechnic blev grundlagt 1. maj 1984 og har været med hele vejen. Da vi startede, vejede en mobiltelefon fire kilo, og de første styresystemer så dagens lys.
Siden er udviklingen eksploderet, mobiltelefonerne ligger i alles lommer, og de komponenter, vi arbejder med i dag, er mindre, hurtigere og bedre.
Vores grundlæggere Christian Jensen og Ole Kragelund startede med at producere til den daværende mobilindustri i Nordjylland. Allerede efter kort tid voksede efterspørgslen fra de lokale kunder med behov for produktion af elektronik.
Igennem alle årene har vi løbende investeret i automatisering af de forskellige processer. Derfor kan vi i dag tilbyde en fleksibel produktion med nogle af de nyeste produktionsteknologier inden for elektronikmontering og SMD-produktion.
De lokale kunder og den lokale forankring i Nordjylland har EuroTechnic stadig, men i takt med vores vækst har vi i dag en række udenlandske kunder, som bidrager til virksomhedens fortsatte udvikling.
Vi lægger vægt på de nære kunderelationer, og at vores kunder altid føler sig rådgivet og i gode hænder under hele processen. Ved at holde al vores produktion og ekspertise i Danmark, er vi tæt på, så vores kunder kan følge forløbet fra idé til færdigt produkt på nært hold.